Brønderslevsagen er enestående i Danmark. Morens forsvarer kræver betinget dom, da børnene savner deres mor.
Tirsdag aften i næste uge bliver der sat foreløbig punktum i Brønderslevsagen. Da får forældrene i den uhyggelige vanrøgtssag deres dom. Den sætter samtidig nye grænser for straffen for vanrøgt i Danmark.
I den afsluttende procedure i fredagens retsmøde i Hjørring kræver anklageren forældrene idømt mærkbare fængselsstraffe. Faren skal idømmes forvaring på ubestemt tid, og moren skal have mindst seks års fængsel, mener anklageren.
- Der er en nærliggende fare for, at faderen vil gøre noget tilsvarende igen, siger statsadvokatfuldmægtig Margrethe Sanning i sin begrundelse for, hvordan forældrene bør straffes i den opsigtvækkende sag, hvor 10 børn er ofre.
- Derfor er det nødvendigt med forvaring, siger hun.
Forvaring er den hårdeste straf, man kan idømmes i en straffesag. Omvendt mener morens forsvarer, Henrik Garlik Jensen, at hun maksimalt bør idømmes fængsel i tre et halvt år.
- Hun er dømt for passiv medvirken, og hun bør have en håndsrækning. Derfor bør hendes straf i vid udstrækning gøres betinget. Børnene har brug for deres mor. De savner hende, siger forsvareren.
Byretten i Hjørring har allerede bestemt, at forældreparret er skyldige i grov vanrøgt, vold, indespærring og sexovergreb.
Forældrene og de 10 børn boede senest i landsbyen Serritslev ved Brønderslev. Huset er nu revet ned. Det var derfra, den ældste datter, der i dag er 21 år, flygtede og anmeldte vanrøgten i den store familie.
Også kommunerne rolle i sagen - senest Brønderslev - har været i søgelyset omkring børnenes forhold. Der har været sat fokus på, at børn langvarigt kan mistrives med deres forældre i Danmark, uden at nogen griber ind.
Nu skal Brønderslevsagen sætte et niveau for, hvor straffen
skal ligge i den slags sager. Hverken anklager eller forsvarere har mange tidligere domme at henvise til, da de skal forklare nævningerne og dommerne om, hvordan straffen bør fastsættes.