Brovst Old Boys får sølv i Speedway

Old Boys holdet fra Brovst Speedway Club kom i dag i hård kamp på Ellingbanen i Silkeborg. Det var nordjydernes sidste match i denne sæson, og dermed også sidste chance for at skrabe point sammen til det samlede mesterskab.

Efter 20 heat stod det dog klart, at Brovst ikke havde point nok til at slå de forsvarende mestrer fra Silkeborg.

Brovst slutter på en 2. plads i klassen.

- Jeg er ikke skuffet, for vi var godt klar over, at vi kom ned til en hård modstander i dag, og så på deres hjemmebane, så det var sgu svært, siger Kjeld Hansen, speedwaykører fra Brovst Speedway Club.

Først i næste weekend, bliver de sidste matches kørt og mesterskabet officielt afsluttet. Silkeborg Speedway Klub er så langt foran de andre klubber på point, at de ser ud som en sikker guldvinder.

Brovst har ikke flere matches.

- Jeg havde ellers lovet borgmester Mogens Gade at vi kom hjem med guldet denne gang. Men det må så blive næste år, siger Kjeld Hansen på vegne at Old Boys holdet.

I morgen kl. 19.30 viser TV2/Nord en reportage fra stævnet.


Seneste nyt

fra Nordjylland