Brug din stemme: Nordjylland vil i top til valget

En ny kampagne skal sikre, at Nordjylland bliver det sted i landet, hvor flest afgiver stemme til kommunalvalget.

Under sloganet 'Brug din stemme!' blev en ny kampagne i dag skudt i gang af samtlige nordjyske kommuner. Målet er, at Nordjylland bliver det sted i Danmark, hvor flest vælgere tager del i demokratiet ved at stemme til kommunalvalget i november. 

Kampagnen sigter på at hæve stemmeprocenten både hos de unge og de ældre, men særligt de unge er i fokus. 

Borgmester i Aalborg - Thomas Kastrup-Larsen. 
Borgmester i Aalborg - Thomas Kastrup-Larsen. 
Foto: Jesper Lange

- Det er vigtigt at sikre, at byrådene har et bredt mandat, for det er store ting, vi skal tage stilling til i en valgperiode. Og derfor er det vigigt, at de unge stemmer, for ellers bliver det de ældre, som måske har nogle andre værdier end de unge, der kommer til at sammensætte byrådet og dermed træffe beslutningerne, siger Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, om kampagnen. 

quote - Det er jo ikke ligemeget, hvem vi har til at styre butikken. Alle skal tage del i at vælge dem, der skal forvalte, hvordan skattekronerne bliver prioriteret og brugt. 

Knud Kristensen

Borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Knud Kristensen, understreger vigtigheden i at afgive sin stemme. 

- Det er jo ikke ligemeget, hvem vi har til at styre butikken. Alle skal tage del i at vælge dem, der skal forvalte, hvordan skattekronerne bliver prioriteret og brugt, siger han. 

Og helt konkret er der mulighed for forbedring i de 11 nordjyske kommuner. Ved kommunalvalget i 2013 var det i Aalborg, at stemmeprocenten var lavest på landsplan. I regionen var stemmeprocenten højest i Rebild og Læsø Kommune. 

Borgmester i Vesthimmerlands Kommune - Knud Kristensen.
Borgmester i Vesthimmerlands Kommune - Knud Kristensen.
Foto: Jesper Lange

Det skal der gøres noget ved, siger Aalborgs borgmester. 

- I Aalborg Kommune har vi nogle udfordringer, for vi er en af de kommuner, hvor færrest afgiver stemme til kommunalvalget. En af grundene er, at vi har mange unge i kommunen, men traditionelt har storbyerne sværere ved at engagere folk end de mindre bysamfund. Så der er særlig grund til at gøre en indsats i Aalborg, siger Thomas Kastrup-Larsen. 

Og han tror på, at kampagnen virker:

- Jeg er ikke et øjeblkik i tvivl om, at de unge bliver hooked til at stemme efter sådan en valgkampagne.

Kampagnen bliver udrullet frem til valget i form af små videoer, på plakater og på de sociale medier. Skulle nogen være i tvivl, er der kommunalvalg den 21. november. 


Seneste nyt

fra Nordjylland