Brugerbetaling med Sanders velsignelse

S-kritik af at flere og flere studerende må betale for ekstraundervisning

Ministeren blåstempler indirekte brugerbetaling på undervisningsområdet.

Det mener Socialdemokraterne, som konstaterer, at stadig flere studerende betaler for at klare sig godt til eksamen. På mange studier tager store dele af de studerende dyre ekstrakurser, for at være sikker på at klare sig.

Videnskabsminister Helge Sander kaldte det på et åbent samråd, som Socialdemokraterne havde indkaldt, for en "ikke-historie".

- Når så mange studerende tager ekstrakurser for at klare de almindelige eksamener, så kunne noget tyde på, at den almindelige undervisning på universiteterne ikke er god nok. Den undervisning, universiteterne udbyder, skal i sig selv være tilstrækkelig til at klare eksamen, siger Socialdemokraternes forskningsordfører, Rasmus Prehn.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord