Brugervenlige portaler får penge

 Brugervenlige portaler får penge

En støtte på knap seks millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd står bag et nyt dansk forskningsprojekt, der skal sikre mere brugervenlige it-portaler.

Betjening via nettet
De bedre portaler skal for eksempel gøre det lettere for borgere at betjene sig selv via nettet i forhold til det offentlige.

Portalernes design
Ifølge projektets leder, lektor Jan Stage fra Aalborg Universitets institut for datalogi, er der sund fornuft i at styrke portalernes design. De spiller en central rolle for it-systemernes brugbarhed.

- Brugerne af disse webportaler er en broget skare. Derfor er det ekstra vigtigt, at portalerne er lette at forstå og anvende, siger Jan Stage.


Problemet med de nuværende metoder til at teste brugervenligheden er, at de er dyre og tidkrævende og typisk virker bedst på et næsten færdigt system.

- Vi vil lave et katalog over mere effektive metoder, der sikrer fokus på brugbarheden helt fra starten, siger Jan Stage.
ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland