Bruun i regulært slagsmål

Det var hverken en særlig køn eller særlig sikker sejr Pandrup-bokseren Kasper Bruun kæmpede sig til lørdag aften i Parken.

Kasper Bruun fik aldrig mulighed for at vise noget af sin tekniske kunnen mod briten Jay Morris. Modstanderens stil, der mest af alt mindede om et regulært slagsmål, tvang nordjyden til at slås i stedet for at bokse.

Den noget uortodokse boksekamp endte da også med, at blodet strømmede ned over ansigtet på begge boksere.

Jay Morris mødte op i Parken med en kedelig rekordliste der lød på 18 nederlag i 32 kampe, og han måtte tage hjem til England med det 19. nederlag i bagagen, da dommerne tildelte Kasper Bruun sejren på point efter de seks omgange.

Dermed er den 24-årige letweltervægter ubesejret i sine 11 professionelle kampe.


Seneste nyt

fra Nordjylland