Bryan Adams koncert udsolgt lynhurtigt

Foto: Pressefoto

Der gik ikke mere end 12 minutter før billetterne til intimkoncerten med Bryan Adams blev udsolgt.

Billetterne til intimkoncerten med Bryan Adams er revet væk. Efter blot 12 minutter måtte Aalborg Kongres & Kultur Center melde om udsolgt til koncerten, der skal spilles den 30. maj.

Fra morgenstunden var der 10 i kø ved billetlugen, mens 27 stod i kø på telefonen. Samtidig forsøgte hundredevis af fans at få fingrene i en af de 1187 billetter til intimkoncerten.

Aalborg Kongres & Kultur Center har oprettet en venteliste i billetsystemet for håbefulde fans, der ikke har haft held til at få billetter.