Brynjer og batik: Børn i Aalestrup dykker ned i Danmarkshistorien

Der er mange måder at lære Danmarkshistorien at kende på, og på Aalestrup Skole har de i denne uge valgt den praktiske.

Et ordsprog lyder: Man skal kende sin fortid for at forså sin nutid, så man kan forme sin fremtid.

Og i denne uge har eleverne på Aalestrup Skole i den grad fået kendskab til deres fortid. I en intensiv emneuge har de lagt almindelig undervisning på hylden, for istedet at dykke ned i Danmarkshistorien - på nogle lidt utraditionelle måder.

Eleverne har beskæftiget sig med historien helt fra oldtiden, og har i løbet af ugen lavet smykker som i stenalderen, våben som i middelalderen og tøj som i 1970'erne.

Middelaldervåben som skjolde og sværd blev på Aalestrup Skole formet i pap fremfor jern, men arbejdet med de gammeldags våben var ikke desto mindre stort.

Mere autentisk var det, da 1970'ernes mode skulle udforskes. Her bestod undervisningen blandt andet af batikfarvning og en snak om, hvilke typer, der gik i sådan noget tøj:

- Det er noget som kvinderne går med. Man kalder dem flippere, dem der går rigtig meget med dem. Det er for eksempel skolelærere og pædagoger, fortæller Lauge Søndergaard Laursen fra 6.a selvsikkert.

Du kan se hele indslaget fra Aalestrup Skole herunder. 

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland