Bundkarakterer til skoler i udkantsdanmark

Gennemsnitskarakterne er lavere på skoler i udkantsområderne, viser en ny opgørelse fra Undervisningsministeriet. Foto: TV2/Nord

Eksperter advarer om, at folkeskolen er blevet opdelt i et over- og et underdanmark.

Forskellen mellem gennemsnitskaraktererne svinger så markant fra kommune til kommune, at eksperterne slår alarm, skriver Politiken.

Det er især kommunerne i udkantsområderne og i socialt belastede områder, der scorer lave karakterer, og forskellen mellem de laveste og højeste gennemsnit ser ud til at vokse i følge nye tal fra Undervisningsministeriets databank.

- Vi har en polarisering, hvor de, der har de bedste job, klumper sig sammen i særlige områder omkring de store byer, og de, der har et dårligt uddannelsesniveau, bor i andre dele af landet. Det er en meget trist historie.

Det siger professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole til Politiken.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord