Bunker uden tysker-skatte

Der var hverken guld eller glimmer eller andre historiske effekter i den tyske bunker i Blokhus, der i dag blev åbnet, formentlig for første gang siden Anden Verdenskrig.

Alligevel er ejeren, Finn Rishøj, ikke skuffet.

- Nej, vi vidste det jo nok på forhånd. Og det er dejligt, at bunkeren er tør og velbevaret, siger Finn Rishøj.

Det var ham, der i dag selv sørgede for, at ståldørene blev skåret fri og åbnet. Han og hustruen Aase har ejet grunden, hvor bunkeren ligger, i 17 år, men det er først nu, bunkeren er gravet fri og nu altså åbnet for første gang for ægteparret Rishøj.

Den tyske bunker var altså tømt, inden den blev forseglet, og ifølge Museumscenter Hanstholm har bunkeren fungeret som en antiluftskytsstilling, som udover en 37 mm kanon har rummet den 9 mands store kanonbesætning.


Seneste nyt

fra Nordjylland