Bureaukrati spænder ben for nyt hospice i Aalborg

Foto: Torben Lykke Larsen

KamillianerGaardens Hospice finansierer selv nyt hospicebyggeri i Nørresundby. Men en deponeringsregel forhindrer regionens godkendelse.

KamillianerGaarden Hospice står for at skulle bygge nyt. De har fået godkendt tre hospicepladser af Region Nordjylland, og vil derfor bygge nye og mere tidssvarende lokaler i Nørresundby. Hospicet har solgt de nuværende bygninger, man har købt til at grunden for et nyt hospice, og har egenhændigt skaffet pengene til det nye byggeri. Det skriver Hospice Forum Danmark.

Det skulle lyde som om at det er lige ud af landevejen med det byggeri. Men nu er hospicet stødt på en bureaukratisk forhindring. Region Nordjylland har allerede brugt deres anlægsbudget, og det betyder, at regionen skal deponere 60 millioner kroner til staten. Og det er penge, som regionen ikke kan aflevere.

Derfor risikerer byggeriet af et nyt hospice at strande. Derfor vil hospices bestyrelse nu til Christiansborg for at få dispensation til at bygge det nye hospice. Det sker torsdag, hvor de får foretræde for social- og indenrigsminister Karen Ellemann og udvalget på området.

- Problemet er, at vi bliver lagt ind i regionens budget, fordi vi har en driftsoverenskomst med regionen. Men vi er jo selvstændige. Rent juridisk er vi en selvejende institution, forklarer Mogens Nørgård, der er formand for KamillianerGaardens Hospice og samtidig socialdemokratisk medlem af regionsrådet for Region Nordjylland:

Tidligere har region Midtjylland fået en lignende dispensation, da Gudenå Hospice i Bræstrup siste år. 

- Når Region Midtjylland har fået dispensation fra deponeringsreglen i forbindelse med et hospice-byggeri, så synes vi, det er urimeligt, hvis ikke også Region Nordjylland får den. Vi ønsker dispensation, for naturligvis skal to regioner behandles ens, fastslår landsformand  Tove Videbæk fra Hospice Forum Danmark. 

Flere nyheder fra TV2 Nord