TV2 Nord

Buschauffør sigtet for spirituskørsel

En buschauffør på linje 973X fra Sæby til Aalborg blev tirsdag eftermiddag anholdt og sigtet for spirituskørsel, oplyser politiet.

Det var passagererne i bussen, der tilkaldte politiet, da
buschaufføren lugtede kraftigt af alkohol.

Politiet standsede bussen på Østerbrogade i Nørresundby, hvor chaufføren blev bedt om at blæse i et alkometer. Det gav udslag, hvorefter han blev anholdt og bragt til stationen, så der kunne tages en
blodprøve.

Chaufføren har forklaret, at han tirsdag formiddag drak to øl før sin vagt. Til gengæld havde han drukket en del mandag indtil klokken 23.

Han ønskede ikke at tage stilling til sigtelsen for
spirituskørsel, før resultatet af blodprøven er klar.
/ritzau/

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord