Buschauffør truet: Du skal dø!

En cirka 20-årig ung mand med styrthjelm bankede mandag aften på en bus ved busterminalen i Aalborg, og truede chaufføren på livet.

Nordjyllands Politi efterlyser nu en cirka 20-årig mand, som mandag ved 21-tiden slog hårdt på en bus ved busterminalen mens han råbte: Du skal dø, du skal dø!

Den 65-årige chauffør havde lige sat de sidste passagerer af, da en mand med en sort styrthjelm kom hen og truede ham.

Manden er cirka 175 cm høj og tæt af bygning. Da han truede chaufføren havde han en sort jakke og bukser. Han forsvandt gennem Kennedy Arkaden.


Seneste nyt

fra Nordjylland