Butik flytter fra Aalborgs midtby: - Kunderne kan ikke parkere her

Foto: Thomas Gaardsmand

02:12

Sådan lyder anklagen fra en butiksejer, som føler sig tvunget til at flytte sin butik fra midtbyen.

1 af 2

Ejeren forstår godt, hvorfor folk fra folk, der bor uden for Aalborgs centrum, vælger at køre til City Syd i stedet.

Den bæredygtige interiør-butik ReUse i Aalborg har som konsekvens af parkeringsforholdene i midtbyen valgt at flytte deres butik fra Danmarksgade i centrum og i stedet ud til Skalborg.

Butikken, der har ligget i Aalborg i fem år, føler, at flere og flere potentielle kunder i de omkringliggende byer dropper at køre ind og handle i centrum.

- Der er mange, der siger, det er dejligt, at jeg er flyttet, fordi de har kørt forbi min butik, men ikke har kunne finde parkering, siger Sannie Windelborg, der er ejer af ReUse. 

- Jeg kan godt forstå, at hvis folk, der kommer fra oplandsbyerne, tænker, at vi ikke har noget at komme ind til Aalborg efter. Der er ingen specialbutikker. Så tager man til City Syd, hvor kæder alligevel er, og der er gratis parkering, siger Sannie Windelborg.

Men i midtbyen har også selv et ansvar. Sådan lyder det fra rådmanden i Aalborg Kommune, der henviser til de 700 ekstra parkeringspladser, der er kommet gennem flere p-huse.

- Der er flere og flere, der bruger midtbyen. Der er flere og flere, der opholder sig. Der er også et element, at dem, der sælger, skal få folk hen over dørtærsklen, siger Hans Henrik Henriksen, rådmand i By- og Landskabsforvaltningen (S).

- Det er nemt nok at skyde på her parkering. Der er noget, der nethandel. Der er nok så mange andre parametre, som folk agerer ud fra. Det er vigtigt at huske i den her debat. Jeg tager ikke fuldt ud skylden for, at nogen oplever, det går mindre godt, siger Hans Henrik Henriksen.

- Jeg er fuldt overbevist om, at i den sidste ende vinder Aalborgs midtby kampen om kunderne.

Men Sannie Windelborgs holdning er klar. Hun frygter, at Aalborg ender med at skræmme potentielle kunder og butikker væk.

- Jeg ved ikke, hvad deres mission er. Om det er vi bare skal være en stor park og en masse studieboliger og et par supermarkeder her og der, slutter hun.

 

Flere nyheder fra TV2 Nord