Så kom julen: Butik sælger julepynt i august

Selvom der ifølge kalenderen er fire måneder til juleaften, har en butik i Aalborg skudt salget af julepynt i gang.

Julen varer lige til påske. Og i Aalborg starter julen allerede i august.

I hvert fald ifølge butikken BilligBlomst i det sydlige Aalborg, hvor nordpolens langskæggede, rødklædte helgen allerede har taget plads på hylderne.

Video: Se de enorme mængder af julepynt, der allerede nu fylder på hylderne i BilligBlomst.

Video: Se de enorme mængder af julepynt, der allerede nu fylder på hylderne i BilligBlomst.

Billige blomster om sommeren

Julemænd, julekugler og snemænd præger butiksindretningen, der, som navnet antyder, ellers slår sig op på at sælge blomster til billige priser.

 
 
Foto: Malthe Birger Jensen (Arkivfoto)

Fethi Pollat er medejer af blomsterbutikken Billig-blomst. Han opfordrer juleskræmte kunder til at kigge den anden vej, hvis de ikke vil se på julepynt i august. 

 
 
Foto: Malthe Birger Jensen (Arkivfoto)

Men hvorfor så begynde allerede i august - ja, faktisk i juli - med at sælge julepynt? Det er der en meget praktisk årsag til:

Fethi Pollat forklarer, hvorfor julepynten er kommet på hylderne allerede nu.

- Vi får så store mængder af julepynt, at hvis vi først begynder at pakke det ud i december, kan vi ikke nå det. Derfor har vi valgt at starte lidt tidligt i år. Vi er begyndt at pakke det ud, så hvis man har lyst til at købe noget, må man gerne det, siger medejer af Billig-blomst, Fethi Pollat. 

 
 
Foto: Malthe Birger Jensen (Arkivfoto)

Kunder brokker sig, men kan ikke lade være

Kunderne er, ifølge Fethi Pollat, ambivalente i deres forhold til det sommerlige julekoncept:

Kunderne køber julepynt, selvom de brokker sig.

- Det er lidt sjovt. Først kan man høre, de brokker sig lidt og siger, at det er for tidligt her i sommeren, men når de så kommer op til kassen, har de en lille julekugle eller en julemand i indkøbskurven, siger medejer Fethi Pollat.

Sidste år startede butikken også med at stille julepynt på hylderne i august, men i år er de altså startet allerede i juli. 

 
 
Foto: Malthe Birger Jensen (Arkivfoto)

Billige kagedåser

En af dem, som onsdag slog vejen forbi det tidlige julesalg, var Christina Andersen fra Randers.

Hun købte blandt andet småkagedåser, så hun er klar til julen. 

- Det er meget tidligt, men jeg kan jo ikke lade være med at gå at kigge på det og også købe lidt. Uanset om det er august, september eller oktober, kan man ikke lade være med at købe det til de her priser, fortæller Christina Andersen til TV2 Nord. 

VIDEO: Christina Andersen er begejstret for det tidlige salg af julepynt.  

Seneste nyt

fra Nordjylland