Butiksansatte spotter tyve

02:02

Sidste år blev der anmeldt 1.256 butikstyverier til Nordjyllands Politi.

1 af 2

[size=2]Nordjyllands Politi oplever et stigende antal butikstyverier. [/size][size=2]I Shoppen i Aalborg er problemet nu stå stort, at flere af butikkerne uddanner[/size][size=2] personalet i at spotte butikstyve.[/size]

Overvågning, alarmer og vagter. På trods af øget sikkerhed i de nordjyske butikker, så stiger antallet af tyverier.

- Det er helt klart noget, vi døjer med. Det er et stigende problem hos os, fortæller Camilla Mortensen, der er centerchef i Shoppen i Aalborg.

Shoppen i Aalborg har i dag tre fastansatte vagter, der dagligt kontrollerer og overvåger de 20 butikker i centret.

- Tyvene bliver mere og mere udspekulerede. De forer poserne for at undgå alarmerne, forklarer Ronni Rygger, der er vagt hos G4S og én af de tre vagter i Shoppen.

Siden 2007 er antallet af butikstyverier på landsplan steget med 20 procent. Nordjyllands Politi fik sidste år over 1.250 anmeldelser. Og alene i årets første fem måneder har der været 528 butikstyverier i Nordjylland.

- Jeg oplever, at butikstyverier er stærkt stigende. Og tyverierne er mere og mere organiserede, siger vagten Ronni Rytter.

Butikscheferne i H&M, Elgiganten og Stadium i Shoppen er så trætte af tyverierne, at de nu uddanner personalet i at spotte tyvene.

- Vi holder månedlige morgenmøder for vores 25 medarbejdere, hvor vi har vagterne her fra centret på besøg. Så fortæller de, hvad vi skal kigge efter af typer og grupperinger. Og vi bliver klogere på, hvordan tyvene griber det an, fortæller butikschef i Stadium i Shoppen, Jørgen Lyngholm.

Flere nyheder fra TV2 Nord