Byråd vil have fat i de unge

Foto: TV2/Nord

Stort set alle landets byråd har gjort en indsats for at øge unges interesse for politik. Det viser en rundspørge, som Danske Kommuner og nyhedsbrevet Momentum har foretaget blandt samtlige kommunalpolitikere, og som mere end halvdelen har svaret på.

I Brønderslev Kommune tog byrådet eksempelvis initiativ til at sende alle 811 førstegangsvælgere et personligt brev kort forud for efterårets folketingsvalg.
Borgmester Lene Hansen (Soc.Dem.) vil fremadrettet også gerne genoptage en tradition fra den "gamle" Brønderslev Kommune, hvor folkeskoleklasser kom på besøg. Det skriver bladet Danske Kommuner.

Lene Hansen tror på, at oplevelsen af en valghandling kan være med til at give de unge det puf, der skal til for, at de får interessen vakt.

Og der er god grund til, at politikerne har de unges politiske interesse på dagsordenen. Ved det seneste kommunalvalg var stemmeprocenten knap 66 og historisk lav, men i gruppen af vælgere fra 18-21 år, var det kun 45 procent, der kom op af sofaen på valgdagen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord