Byråd vil hjælpe nødstedte borgere

Borgerne på Hesthavevej i Linderum kan se frem til hjælp fra Hjørring byråd.

Flere beboere på Hesthavevej i Linderum lider af hjerteflimmer og andre sygdomme. En del af årsagen til dette er den elektriske støj der har hersket i området siden elselskabet fjernede et filter på den strømforsyning der leder ind til vejen. Energi Nord har tidligere afvist at sætte et nyt filter på, da man ikke mener det virker. Men nu er der hjælp på vej til beboerne.

- Vi kan ikke gøre noget konkret som byråd, det er ikke i vores hænder. Men vi kan opfordre Energi Nord til at se på sagen og forsøge at løse problemet for beboerne. Det vil vi gøre, og så må vi håbe selskabet vil se på sagen, ingen kan være tjente med de borgere her har problemer, siger Knud Størup fra lokallisten til TV2/Nord.

Byrådet i Hjørring mødes igen den 29 februar.


Seneste nyt

fra Nordjylland