Byrådsmedlem død efter kort tids sygdom

Foto: Frederikshavn Kommune

Socialdemokraten Hanne Welander døde onsdag efter kort tids sygdom.

Medlem af byrådet i Frederikshavn Kommune Hanne Welander døde onsdag på Hospice Vendsyssel efter kort tids sygdom. Det skriver Saeby Avis på sin hjemmeside.

- Vi har mistet en god partikammerat. Hun var en glad pige og havde en meget stor berøringsflade, både via sit arbejde for Park og Vej, sit frivillige arbejde for Skagen Festival og gennem sit politiske arbejde, siger Jørgen Tougaard, der også sidder i byrådet til Saeby Avis.

Hanne Welander, der boede i Skagen blev 59 år og efterlader sig to børn og to børnebørn.

Hendes plads i byrådet overtages af Brian Kjær fra Frederikshavn.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord