Califf med i amerikansk nederlag

AaBs Danny Califf fik 25 minutter på banen, da USA led endnu et nederlag i Copa America.

Danny Califf blev noteret for sin 14. landskamp for USA i holdets 3-1 nederlag i Copa America til Paraguay.

USA var bagud med 2-1, da Califf blev sendt på banen 20 minutter inde i 2. halvleg, og AaBs forsvarsspiller kunne ikke forhindre et nederlag. USA var flere gange tæt på udligning, men i overtiden slog Salvador Cabana sejren fast.

USA skal besejre Argentina i den sidste gruppekamp for at spille sig videre i turneringen.

USA's tredje og sidste gruppekamp spilles natten til fredag.


Seneste nyt

fra Nordjylland