Campingpladserne nød godt af sommervarmen

Foto: Simon Bohr / Ritzau Scanpix

Sommeren 2018 vil blive husket for de mange sommerdage og det fik mange danske og udenlandske turister ud på campingpladserne.

Der har været masser af varme i løbet af sommermånederne. Faktisk er der ind til videre i Danmark registreret 72 metrologiske sommerdage i 2018.

Både turister og danskerne selv har nydt de høejre temperaturer, og på landets campingpladser har de også kunnet mærke, at sommeren har været ekstra varm i år.

- Camping er den overnatningsform, der er steget mest, hvis man ser bort fra lystbåde, der ikke fylder meget i statistikken. Det hænger naturligvis sammen med den utroligt gode sommer, hvor gæsterne i større omfang har valgt sol og strand som ferieform, siger Jens Brendstrup, direktør i brancheorganisationen Outdoor-Camping-Ferie-Fritid, OCFF.

Læs også Nordjyske campingpladser bugner af norske turister

I juli måned gæstede ikke færre end 3.887.048 mennesker de danske campingpladser. Sammenholder man det med tallet fra sidste år, så er det en fremgang på 10,7 procent. Det er Danmarks Statistik, der står bag tallene, og OCFF forventer en endnu større fremgang for august måned.

- Medlemsforventningerne til august måned er også helt i top hos vore medlemmer, som forventer et niveau, der ligger 15 procent over august 2017. Og ”skuldersæsonen”, der ligger før og efter højsæsonen i juli, har i år også været væsentligt bredere på grund af vejret, siger Jens Brendstrup.

Ifølge DMI var juli 2018 den fjerdevarmeste juli, siden de landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874. Middeltemperaturen i juli i år har ligget på 19,2 grader. I juli sidste år var den blot 15,5 grader.

Flere nyheder fra TV2 Nord