Carl-Henning Pedersen donerer værker til Nordjyllands Kunstmuseum

Kunstneren Carl-Henning Pedersen donerede lige inden sin død en række værker til Nordjyllands Kunstmuseum.

Gaven består af 12 oliemalerier fra perioden 1956-73, 35 akvareller og oliekridttegninger fra årene 1952-56.

De nyerhvervede oliemalerier kan nu ses på Nordjyllands Kunstmuseum sammen med kunstnerens øvrige værker fra museets samling. Til sammen giver de et bredt overblik over kunstnerens arbejde i perioden 1938-73.

Den nyligt afdøde kunstner Carl-Henning Pedersen var en af de store profiler i dansk kunst i det 20. århundrede. Han donerede gaven sammen med sin hustru, kunstneren Sidsel Ramson.


Seneste nyt

fra Nordjylland