Chang i finalen

Chang har spillet sig i finalen om det jyske mesterskab i serie 4. I dag vandt Aalborgklubben på den hæderkronede hjemmebane Provstejorden med 3-2 over Møldrup.

Dermed har klubben taget endnu et skridt tilbage til en anstændig fodboldtilværelse efter tvangsnedrykningen for 3 år siden. Dengang var klubben konsolideret i 2. division - nu står der altså serie 3 på visitkortet.

Omkring 100 tilskuere så en både spændende og chancerig semifinale, hvor Chang fortjent vandt efter de 90 minutter. René Tengstedt, Jari Pedersen og Henrik Toftegaard scorede for hjemmeholdet, der nu er finaleklar.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord