Chauffør død efter lastbilbrand på rasteplads

00:46

Foto: Per Frank Paulsen

Politiets teknikere er ankommet til stedet. Foto: Per Frank Paulsen

Politiets teknikere er ankommet til stedet. Foto: Per Frank Paulsen

1 af 4

En chauffør er død, efter hans lastbil brød i brand natten til lørdag på rastepladsen ved Trafikcentret i Sæby.

En alvorlig ulykke har natten til lørdag slået en chauffør ihjel.

Hans lastbil brød i brand omkring 3-tiden fredag nat, mens den holdt parkeret på Trafikcenteret i Sæby.

Det bekræfter Nordjyllands Politi. 

Da beredskabet ankom til stedet var førerhuset overtændt, og ilden havde spredt sig til traileren, der var fyldt med blandt andet rapsolie og køleskabe.

Det var under slukningsarbejdet, at brandfolkene fandt chaufføren i kabinen, som var afgået ved døden.

Ifølge TV2 Nords kilder stammer chaufføren fra Litauen og ikke Letland, som det først blev oplyst. Branden var blevet anmeldt af forbipasserende, der havde set flammer i førerhuset.

Området omkring den udbrændte lastbil er afspærret, og politiet er lørdag i gang med tekniske undersøgelser på stedet.

Nordjyllands Politi fortæller til TV2 Nord, at der skal nye teknikere op til gerningsstedet i næste uge. Politiet har en formodning om, hvem lastbilchaufføren er, men kan ikke være helt sikre, inden teknikerne har undersøgt liget. 

00:30

På en rasteplads ved Sæby brændte en chauffør inde, da der gik ild i hans lastbil. Politiets teknikere har lørdagen igennem forsøgt at finde en årsag til branden.

Luk video

Forsiden lige nu