Cheføkonom: Det værste, jeg har set

Bankverdenen bløder. De udenlandske banker sænkede renten i dag. I Danmark blev den hævet. Nordjyderne taber penge - og spiralen ser ikke ud til at vende foreløbigt.

Finanskrisen har betydet, at aktiekurserne falder, mens renterne stiger. Det er enhver cheføkonoms mareridt. De danskere, der har lånt for mange penge til en variabel rente, eller har brugt friværdien til at forbedre huset, bliver hårdt ramt. Og i dag har været særlig slem i den nordjyske finansverden.

- Der har faktisk været en panikagtig stemning i dag. Jeg har været med i 18 år, og det her er det værste jeg har oplevet, siger Jens Nyholm fra Spar Nord Bank til Tv2/Nord.

Folketinget ska allerede i morgen førstebehandle en økonomisk krisepakke, der skal give finansverdenen en saltvandsindsprøjtning på 15 milliarder kroner over de næste to år. Alligevel er der langt fra positiv stemning i Spar Nord Bank.

- Jeg synes det er svært at være optimist, når aktiemarkederne falder med 10 procent om dagen over flere dage, og vi efterhånden har fået barberet 30-40 procent af aktiemarkedet, siger Jens Nyholm.

<b> Se mere i vores udsendelse 19.30 </b>

Flere nyheder fra TV2 Nord