City Singler sælger

Aalborg Kongres og Kultur Center melder alt udsolgt til show.

Billetterne er blevet revet væk til årets tøseaften, hvor showet Sko, håb & kærlighed med Trine Gadeberg, Sofie Lassen-Kahlke, Anne Louise Hassing og Vicky Berlin går over scenen den 15. december i Aalborg Kongres og Kultur Center (AKKC)

City Singler er et frækt og satirisk livsstilsshow, hvor publikum under mottoet 'Sko, håb & kærlighed' bliver guidet rundt i dating-junglen i en blanding af fed musik, sketch, comedy og stand-up. Ud fra ekspertviden, publikums input og egne dyrekøbte erfaringer guider de fire populære kvinder, på bedste Sex and the City-manér, publikum rundt i en verden af karriere & kilojoule, Facebook & fitness, stiletter & scoretricks samt p-skiver & g-streng. Eller med andre ord et musikalsk, frækt og forførende show, helt oppe på de høje hæle.

De, der ikke har nået at få billetter til forestillingen, kan få de frække tøsers show fra sidste år på DVD at hygge sig med derhjemme.

Flere nyheder fra TV2 Nord