Civilbetjente overfaldet

En betjent blev slået i ansigtet, da han og hans kollega blev overfaldet af to unge på et diskotek i Hadsund natten til lørdag.

To unge mænd på 23-24 år er sigtet for vold mod politiet, efter de overfaldt to betjente på diskotek Maximum i Hadsund.

De to civilbetjente blev overfaldet umiddelbart efter, de kom ind på diskoteket kort efter midnat natten til lørdag. To unge mænd slog ud efter dem og ramte den ene betjent i ansigtet. Betjenten, der blev ramt slap med en mindre hævelse i ansigtet.

Det er uvist hvorfor betjentene blev overfaldet, men de to unge mænd har rockerrelationer, og er i forvejen kendt af politiet, oplyser vagtlederen ved Nordjyllands Politi i Aalborg.


Seneste nyt

fra Nordjylland