Portræt: Claus, musikken og kærligheden

Sanger og musiker Claus Hassing gør status over de første 40 år af sit liv. Nu satser han på kærligheden i sit liv.

Sangeren og musiker Claus Hassing har gjort sig mange tanker om det gode liv.

Efter en 25 år lang musikalsk karriere, hvor Claus har levet og åndet for at udtrykke sig musikalsk - blandt andet som forsanger i kopibandet Bryan Adams Tribute - har musikken stadig en stor plads i hans hjerte.

Men hjertet er også blevet fyldt op af andet og især af andre. 

Tab og sorg 

Claus Hassing mistede pludselig sin elskede mor, da hun døde af et hjertestop, og sorgen og savnet fylder stadig meget. Claus er også blevet skilt fra sine to børns mor.

Børnene bor til hverdag i huset hos Claus i Storvorde, så han i weekenden kan passe sine mange koncerter og solo-optrædener.

Claus, der er konservatorieuddannet, har altid kunnet leve af musikken, så det kom som en chok for ham, da han en dag mistede stemmen. Det fik ham dog til at indse, at der også kunne være andre muligheder for ham end musikken som passion og levevej:

- Der var jo en enorm terapeutisk proces i det, fordi jeg skulle frigøre mig fra at være sangeren Claus og ligesom finde ind til personen Claus. Og få mig selv til at forstå, at hvis min stemme ikke kom tilbage, og jeg jeg ikke havde noget Bryan Adams Tribute, og jeg ikke havde nogle jobs, jeg kunne tage ud og lave, og jeg ikke kunne synge solojobs og sådan noget. Så skulle jeg lige pludselig lære at forstå: Jamen, livet er ikke slut. Så skal jeg bare have et andet arbejde, fortæller Claus. 

Passion og kærlighed 

Da Claus mistede stemmen, skete det netop på det tidspunkt, hvor han blev stormende forelsket igen. Gitte og hendes søn optager i dag en meget stor plads i Claus hjerte: 

quote Mit arbejde er ikke vigtigere end min kærlighedsrelation, fordi jeg tror, det er det, der skal holde længst. 

Claus Hassing, musiker

- Det er et kæmpe højdepunkt for mig, hvor jeg er nu. For jeg føler virkelig, jeg har fundet mit livs kærlighed, fortæller Claus, der indrømmer, at han er meget romantisk anlagt. Han tilføjer:

- Mit arbejde er ikke vigtigere end min kærlighedsrelation, fordi jeg tror, det er det, der skal holde længst. 

 Claus har efter stemmesvigtet også kastet sin kærlighed på to nye passioner, fotografiet og maleriet. Musikken vil dog altid være en væsentlig del af Claus ‘ identitet. 

I portræt serien Punkt for Punlt møder vi Claus Hassing en snak om alt fra hødepunkter til lavpunkter i hans liv. Se det her.

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland