CNN sender Skagen i top 100

Af alle verdens badestrande er Skagens kåret til verdens 66. bedste.

Det er det verdenskendte nyhedsbureau CNN, der har lavet en liste over verdens 100 bedste badestrande, og toppen af Danmark er her placeret på en 66. plads.

I vurderingen af strandene ved Skagen roser CCN blandt andet de mælkehvide klitter, eventyrlige skove og vindblæste strande omkring Danmarks nordligste punkt.

Nyhedsbureauets rejseguide tager også højde for, at badevandstemperaturen kan være lidt for lav, og anbefaler derfor også et besøg på blandt andet Bolcheriet og Råbjerg Mile.

Vinderstranden ligger på Seychellerne og går under navnet Grande Anse Beach.


Seneste nyt

fra Nordjylland