Coaster frigivet

Foto: Per Frank Paulsen

Søværnets Operative Kommando har torsdag aften frigivet coasteren Marion K.

Coasteren Marion K fra Antigua er torsdag aften frigivet til at forlade Aalborg Havn. Det oplyser stabsvagten ved Søværnets Operative Kommando.

Coasteren blev bragt i havn i Aalborg efter den onsdag aften først stødte på grund og siden påsejlede Aggersundbroen. I Aalborg stod politiet klar til at tage spiritusprøver at kaptajnen og styrmanden, men her fandt man intet ulovligt.

Siden har Søfartsstyrelsens undersøgelseshold været ombord på coasteren for at undersøge, om den er for skadet til at sejle videre efter kollisionen. Ved den gennemgang blev der ikke fundet betydelige skader, og dermed kunne coasteren frigives.

Har du et godt tip?