Coaster sejler igen

Søndag gik en coaster på grund ved Aggersundbroen. Den kom fri mandag morgen ved egen hjælp. Foto: Ivan Johan Hansen (Arkiv)

Coasteren Lianne, der søndag gik på grund ved Aggersundbroen er kommet fri ved egen hjælp.

Skibet, der var på vej til Nykøbing Mors, gik søndag formiddag på grund lige øst for Aggersundbroen. Skibet havde lods om bord, da det tilsyneladende med lav fart stødte på en sandbanke midt i sejlrenden.

Mandag morgen omkring klokken 9.15 kom skibet fri ved egen hjælp, oplyser Søværnets Operative Kommando. Der er ikke sket personskade, og der er heller ikke observeret olieudslip i vandet.

Coasteren Lianne er indregistreret i Antigua og Barbuda. Den tilbageholdes af de danske myndigheder, indtil den er undersøgt for eventuelle skader.

Skibet kom fra Västerås i Sverige og var på vej til Nykøbing Mors med en last korn.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord