Concordias sportschef stopper

René Wenzel (th.) er færdig som sportschef hos Team Concordia Forsikring Himmerland. Foto: Sven Erik Sode

En uge inden det går løs i Post Danmark Rundt, har Team Corcordia afbrudt samarbejdet med René Wenzel.

René Wenzel er med øjeblikkelig virkning fratrådt sin stilling som sportschef for det nordjyske cykelhold Team Concordia Forsikring Himmerland. Det oplyser bestyrelsen i en pressemeddelelse.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at bestyrelsen ikke har øvrige kommentarer til sportschefens farvel.

Bruddet mellem cykelholdet og sportschefen kommer mindre end en uge inden cykelløbet Post Danmark Rundt, som starter på onsdag 22. august i Randers og dagen efter har Løgstør som startby.

Flere nyheder fra TV2 Nord