Cykeltur til Paris begyndte med bryllup

Team Rynkebys årlige velgørenhedstur til Paris fra Aalborg fik en noget utraditionel begyndelse fredag morgen. To af deltagerne skulle nemlig lige vies først.

Dorte Larsen og Stig Nicolaysen, der mødte hinanden på holdet for et par år siden, begyndte årets tur med at blive viet. Bryllupsrejsen kommer derfor til at gå til kærlighedens by - sammen med resten af Team Rynkeby.

Med sine 1.400 cykelryttere og 350 hjælpere fordelt på 32 hold i fem lande er Team Rynkeby Nordens største velgørenhedscykelhold.

1.400 motionscykelryttere og 350 hjælpere er med, når velgørenhedscykelholdet Team Rynkeby kører ud på sin 14. tur til Paris til fordel for børn med kræft.

Rytterne er fordelt på 32 lokale hold fra henholdsvis Danmark, Sverige, Finland, Norge og Færøerne, og starten mod Paris går fra 17 byer i hele Norden den 3. og 4. juli 2015.

De 32 hold kører de ca. 1.300 km ad forskellige ruter på syv-otte etaper og ankommer samlet til en plads i det nordøstlige hjørne i Paris fredag den 10. juli.


Seneste nyt

fra Nordjylland