Cyklende kvinde taget på bagdelen

En 22-årig kvinde blev onsdag eftermiddag antastet af en mand, da hun cyklede på en sti i Aalborg Øst.

En 22-årig kvinde blev udsat for blufærdighedskrænkelse, da hun onsdag eftermiddag cyklede på Gullestrupstien i Aalborg Øst. Her blev kvinden antastet af en mandlig cyklist, som befølte hende på bagdelen.

Kvinden anmeldte episoden til politiet omkring klokken 15.35. Gerningsmanden beskrives som grønlandsk udseende og 30-35 år. Han har kort, mørkt hår og bar en grå eller beige kasket. Manden cyklede på en hvid cykel.

Nordjyllands Politi vil gerne høre fra eventuelle vidner. Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.

Tidligere i denne måned var en 25-årig kvinde udsat for en lignende episode i det samme område. Det er formentlig den samme gerningsmand, som står bag begge blufærdighedskrænkelser.


Seneste nyt

fra Nordjylland