Cyklende røver i Farsø

En mand på 18-20 år truede sig mandag aften til et pengebeløb i Aldi i Farsø. Manden flygtede fra butikken på en cykel.

Nordjyllands Politi leder efter en cyklende røver, som truede sig til et pengebeløb i Aldi på Holmevej i Farsø omkring kl. 19.30 mandag aften.

Den cyklende røver flygtede fra butikken cyklende mod syd. Herefter står politiet på bar bund, og vil gerne høre fra vidner, som har set en ung mand på 18-20 år i rød hættetrøje, lys cowboybukser og lys sko. Manden beskrives desuden som mørk i huden og til at være 170-180 centimeter høj.

Oplysninger i sagen til Nordjyllands Politi på 1-1-4.


Seneste nyt

fra Nordjylland