Cykler afløser taxa

Aalborg Sygehus bruger kr. 700.000 hvert år på at køre i taxa mellem Sygehus Nord og Sygehus Syd. Nu kigger sygehuset efter alternativer. Cykler og knallerter kan blive fremtiden.  

Journaler og meget andet transporteres hver dag mellem Aalborg Sygehus Syd og Nord. Seks taxaer kører hver time med personale og papirer mellem de to sygehuse.

Det koster sygehuset kr. 700.000 om året og det skal der nu ændres på. Det skriver P4 Nordjylland.

- Vi vil gerne flytte biltransporterne som eksempelvis kører med prøver over til, at de bliver kørt på cykel eller knallert. Det kunne lette både trafikken på Vesterbro. Det kunne måske også nogle gange, være hurtigere at tage en cykel eller knallert mellem sygehusene, siger vicedirektør på Aalborg Sygehus Kim Mikkelsen til radioen.

Der er nedsat en arbejdsgruppe som kommer med en løsning snarest.


Seneste nyt

fra Nordjylland