Cykler i gågaderne

Teknik- og Miljøudvalget i Aalborg Kommune anbefaler nu, at man godkender en forsøgsordning, hvor borgerne får lov til at cykle i gågaderne på udvalgte tidspunkter af dagen.

Alle partier i Teknik- og Miljøudvalget - på nær Dansk Folkeparti - anbefaler nu, at borgerne i Aalborg Kommune får lov til at cykle i gågaderne i tidsrummet klokken 21.00 - 9.00.
 

Der har været indsigelser fra blandt andet Dansk Fodgænger Forbund og Handicaprådet, som føler sig utrygge ved forsøgsordningen, som efter planen er på et år.
 

Ifølge rådmand Mariann Nørgaard (Venstre) så giver beslutningen flere muligheder for cyklisterne, og så giver det lidt liv i gågaderne, uden det kommer til at genere nogen.


Seneste nyt

fra Nordjylland