Dalsgaard fik sin landsholdsdebut

Den tidligere AaB'er Henrik Dalsgaard fik her til aften sin drøm opfyldt, da han startede på banen i landskampen mod Island.

Det er fem år siden, Henrik Dalsgaard sidst trak en landholdstrøje over hovedet. Dengang var det på U21-landsholdet. Her til aften var det på 'det rigtige' landshold. 

Landstræner Åge Hareide havde sat Dalsgaard på banen fra start på højre back-pladsen i 3-5-2 opstillingen i venskabskampen mod Island. 

Dalsgaard, der spillede i AaB fra 2009 til 2015 og var med til at vinde the Double i 2014, kom til AaB fra serieklubben Møldrup/Tostrup IF. Her omskolede træner Kent Nielsen angriberen til at spille højre back. 

Den 26-årige Dalsgaard spiller nu i belgiske Zulte Waregem spiller.

På mål er der et naturligt genvalg til Årets Fodboldspiller Kasper Schmeichel, som har Daniel Agger, Andreas Christensen og Simon Kjær foran sig.

De fem spillere i midteraksen udgøres af Riza Durmisi, Thomas Delaney, Christian Eriksen, Pierre Emilie Højbjerg og netop Dalsgaard, mens Nicolai Jørgensen og Yussuf Poulsen indtager de forreste pladser.


Seneste nyt

fra Nordjylland