Dana Cup får ny daglig leder

Politiassistent Anni Brix, der også er tidligere førsteholdsspiller hos Fortuna, er ny daglig leder ved Dana Cup Academy.

Dana Cup Academy har fået ny daglig leder.

Anni Brix, der til dagligt er politiassistent, er kommet på nedsat tid hos politiet og kan derfor nu også tiltræde i stillingen hos Dana Cup Academy.

Tidligere har hun været førsteholdsspiller hos Fortuna og bestyrelsesmedlem i klubben i mange år.

- Med Anni som daglig leder får beboerne på Dana Cup Academy den bedst tænkelige mor til at tilrettelægge det sociale liv på akademiet, siger Fortunas formand Jette Andersen, og fortsætter:

- Anni har selv haft en datter på akademiet, så hun kender også til elevernes behov og ønsker.  Og så giver hendes engagement i Fortuna både som spiller, leder og bestyrelsesmedlem hende alle tænkelige forudsætninger.

Anni Brix får som daglig leder ansvaret for aktiviteterne på Dana Cup Academy og pigernes hverdag med blandt andet skolegang og ophold. 


Seneste nyt

fra Nordjylland