Dana Cup større end nogensinde

Arkivfoto 2015

Igen kommer der flere ungdomsspillere end sidst. Turneringen har nok også nået den størrelse, den kan holde til, lyder vurderingen ledelsen

Onsdag er deadline for tilmelding til Dana Cup - den internationale fodboldturnering for ungdomshold i Hjørring. Og igen i år slår turneringen deres egen rekord. I omegnen af 21.000 spillere er tilmeldt.

- Det går helt fantastisk, lyder det fra direktør Jette Andersen, Dana Cup.

Det er ikke kun deltagerne, der stikker rekorder. Antallet af nationer er samtidigt gået i vejret, så i år er der deltagere fra 52 forskellige lande. For første gang kommer der også deltagere fra det tidliger Dansk Vestindien. Der er 100 fodboldhold mere i år end i 2015, der skal serviceres, findes overnatning til og bespises, så det bliver nok ikke større.

- Sidste år havde vi rekord med 1087 hold og i øjeblikket har vi 1180 hold. Jeg tror nok toppen er nået, siger Jette Andersen.

Turneringen begynder 24. juli og løber frem ti slutningen af måneden.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord