Daniel Svensson-sagen afgøres onsdag

Et af elementerne i det omfattende juridiske efterspil til lørdagens slutspilsopgør mellem AaB Håndbold og KIF Kolding - den såkaldte Daniel Svensson-sag - afgøres onsdag af Disciplinærudvalget under Dansk Håndbold Forbund.

Det skriver dhf.dk.

Oprindelig havde Disciplinærudvalget tildelt AaB-spilleren to spilledages karantæne på baggrund af dommernes indberetning fra AaB's forudgående slutspilskamp mod GOG Svendborg TGI.

På baggrund af Appeludvalgets afgørelse i sagen om Bo Spellerberg, hvor man forud for kampen mellem AaB og KIF ophævede hans karantæne med den begrundelse, at han ikke - som foreskrevet i DHF's regler - var blevet hørt personligt, har Disciplinærudvalget med samme begrundelse ophævet

Daniel Svenssons oprindelige karantæne for at give AaB-spilleren lejlighed til at give sin version af den hændelse, der førte til karantænen.

Svenssons frist for at indgive forklaring løber til klokken 08.00 onsdag morgen den 20. maj og herefter vil Disciplinærudvalget på ny tage hans sag op til vurdering. En afgørelse i denne sag forventes at foreligge klokken 11.00.


Seneste nyt

fra Nordjylland