Dankort-problemer skabte kø ved hæveautomater

I en time lørdag eftermiddag var Dankort-systemet ramt af tekniske problemer. Klokken 15 var problemet løst, og systemerne fungerer nu.

I en time lørdag eftermiddag var Dankort-systemet i hele landet ramt af tekniske problemer, der gjorde at nordjyder og alle andre danskere ikke kunne betale med deres Dankort. Det oplyste Nets, der driver hele systemet. Klokken 15 kunne Nets meddele at problemerne var løst, og danskerne kan igen bruge deres Dankort. 

I første omgang meldte Nets ud, at problemet blot påvirkede enkelte butikker, men siden blev meldignen altså ændret til, at der var tale om et generelt problem. I samme melding anbefalede Nets forretninger, der var ramt af nedbruddet at skifte til offline-betaling.

Problemet gav - ifølge en læser af tv2nord.dk - køer ved hæveautomater hvor nordjyderne ville hæve kontanter til deres indkøb.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord