Danmark tabte første VM-kamp

 Danmark tabte første VM-kamp

Lørdag eftermiddag tørnede de danske VM-piger ud mod Schweiz, som er de forsvarende verdensmestre i floorball. Danmark tabte som forventet kampen

Allerede fra kampens start blev de danske piger løbet over ende af et godt spillende schweizisk hold, som hurtigt bragte sig foran med både 1-0, 2-0 og 3-0. Faktisk gik det så skidt for de danske piger, at første periode sluttede 5-0 til Schweiz.

Danmark når at få reduceret senere i kampen, men bliver besejret med 9-2.

- Vi er allerede over nederlaget. Vi tager det ikke så tungt, men synes vi gjorde en god figur, selv om vi havde et blackout, siger anføreren på det danske landshold, Jane Stubben til TV2/NORD.

Danmark spiller igen en kamp søndag. Det er mod Norge, og den, og meget mere floorball, har vi mere om i vores udsendelse klokken 19.30 søndag


Seneste nyt

fra Nordjylland