Danmarks bedste idé i Aalborg Lufthavn

En Lufthavnsportør har udviklet en såkaldt flykasse til transport af cykler, golfudstyr og ski. Forleden var opfindelsen med i programmet "Danmarks bedste idé" - nu kan den lejes i lufthaven

To gange fik lufthavnsportør Kim Christensen ødelagt en klapvogn på flyrejser - og så kom ideen til Airshells.

En let men solid transportkasse i plast, der kan rumme en klapvogn/combivogn og modstå stød og hårdhændet behandling i lufthavnenes bagagesortering.

Kim Christensen har selv udviklet flykassen, der forleden var med i tv-udsendelsen "Danmarks bedste ide". Som den første danske lufthavn kan Aalborg Lufthavn nu formidle udlejning af flykassen til interesserede passagerer. Prisen er 200 kr. for den første uge og 50 kr. for de følgende.

Kim Christensens nye firma, Airshells udlejer også flykasser, til cykler, golfudstyr, samt ski- og snowboardudstyr.

- Vi har testet kassen til klap- og combivogne både i lufthavne og på adskillige rejser. Den klarer sig flot, og folk er begejstrede, siger Kim Christensen.


Seneste nyt

fra Nordjylland