Danmarks mest moderne skolehal

Tornehøjskolens hal er blevet forvandlet til et moderne idrætscenter.

Det er næsten som i eventyret Den grimme ælling.

Fra at være en nedslidt skolehal på 40 år fremstår Tornhøjskolens hal i Aalborg Øst fra i dag af som Danmarks mest moderne idrætscenter. Den forvandling blev fredag formiddag fejret af skolens elever.

- Vi har bygget hallen om på en måde, så man kan kigge ind til hallens aktiviteter og inde fra hallen kan man kigge ud til en masse udendørs aktiviteter, fortæller Per Thornberg, projektkoordinator, Aalborg Øst.
 
Det nye idrætscenter er tegnet af idrætsarkitekterne Keinicke og Overgaard Arkitekter.

- Der er tale om en prototype på hvordan man kan ombygge en gammeldags firkantet skolehal til moderne forhold, som flere kommuner har vist stor interesse for - der har endda været vist interesse fra norske skoler, fortæller en glad projektleder, Per Thornberg.


Seneste nyt

fra Nordjylland