Danmarks største MTB Marathon er i gang

3500 ryttere stiller op til landets største MTB Marathon. Cykelløbet finder sted i Aalborg med deltagelse af ryttere fra hele Skandinavien.

Det er området omkring Nordkraft i Aalborg, der er omdrejningspunktet for start og slut for de mange ryttere. Løbet er delt op på tre ruter - en rute på 31 km, en på 55 km og en på 100 km.

Starten går klokken 10, og det er rytterne på 55 kilometer ruten, der sendes først afsted. Der er muligt for publikum at følge rytterne langs ruten, der blandt andet kommer forbi Restrup Enge, Drastrup, Kongshøj skov, Lundby, Gug Alper og Mølleparken.

TV2 Nord følger løbet direkte, og vi har reporter Josefine Brader og Robert Bedsted med fra start og billeder fra ruten. Fra studiet kommenteres løbet af Peter Noritaka og TV2 Nords Hans Christian Lauritzen. Se med direkte på TV2 Nord Salto, hvor vi sender fra klokken 9.30 til 15.


Seneste nyt

fra Nordjylland