Danmarks største julekalender i Skagen

 Danmarks største julekalender i Skagen

Skagen by omdannes igen i år til en stor levende julekalender.

Skagboerne har siden 2007 haft tradition for at lave byen om til en stor julekalender med 24 kalenderlåger. Hver dag i december kører en hestevogn børn hen til dagens låge. Hver dag er en af byens restauranter, butikker eller hoteller så rammen om dagens kalenderlåge.

I år står adskillige skagboer og virksomheder i Skagen igen bag den store julekalender, hvor alt er håndlavet. Blandt andet har Nutidens Kvinder bundet de 24 granguirlander, der skal hænge over dørene på de bygninger, der er en del af julekalenderen.

- Det har været særdeles vigtigt, at julekalenderen er håndlavet, og at den bygger på et lokalt engagement. Vi tror på, at de bedste oplevelser opstår, når de lokale engagerer sig i arrangementet, siger Skagens turistchef, Lene Kappelborg.


Seneste nyt

fra Nordjylland