Danmarks største ko slagtet i Aalborg

Foto: TV2/Nord

Ko var tre gange så stor som gennemsnittet for dens race.

Danish Crowns slagteri i Aalborg har i torsdags slagtet en ko, der var tre gange så stor som gennemsnittet for dens race. Det skriver landbrugsavisen.dk.

Koen vejede som slagtet 730 kg, hvilket svarer til størrelsen på en tyr. Før koen blev slagtet, vejede den hele 1,2 ton. Koen var af racen Charolais.

Meget tyder på, at koen er Danmarks største slagteko.

- Det er den største ko, jeg kan huske, vi har slagtet. Det er kun ældre tyre, der kommer op i den vægt, aldrig køer, siger fabrikschef Palle D. Sørensen til Danish Crowns nyhedsbrev.

Landmanden fik 17.000 kr. for koen.

Den næststørste ko vejede cirka 632 kg, skriver Danish Crown.