Danmarks tandlæger samlet i Aalborg

1700 tandlæger samlet i Aalborg for at høre sidste nyt om tandsygdommen paradentose. Foto: Thomas Gaardsmand

1700 tandlæger er lørdag samlet i Aalborg for at høre sidste nyt om tandsygdommen paradentose.

Tandlægeforeningen holder lørdag symposium i Aalborg Kongres & Kultur Center. Symposiet er et årligt tilbagevendende efteruddannelsesarrangement, hvor eksperter
fra ind- og udland fortæller om den seneste viden inden for ét specifikt fagligt emne. I år er emnet paradentose, der ifølge eksperter betegnes
som en folkesygdom.

I alt er 1700 tandlæger samlet, hvilket svarer til en tredjedel af de erhvervsaktive tandlæger i Danmark. 

Det anslås, at over halvdelen af den voksne befolkning over 45 år lider af paradentose i en eller anden grad. Alene sidste år blev der
foretaget mere end 2,2 mio. paradentosebehandlinger i Danmark.

Arrangementet skal gerne bidrage til, at de
danske tandlæger bliver endnu dygtigere til at behandle paradentose fremover.

 

 

Flere nyheder fra TV2 Nord