Dansk Skaldyrscenter på finansloven

Dansk Skaldyrscenter er på finansloven og sikrer dermed centrets overlevelse. Foto: Dansk Skaldyrscenter

Dansk Skaldyrscenter i Nykøbing Mors er på den finanslov som regeringen torsdag fremlagde. Det betyder at centret er sikret overlevelse.

- Det er en stor, lokal sejr for vores, at vi sikrer skaldyrscenterets overlevelse. Det skaber fremtidens arbejdspladser, og det skaber grobund for en positiv udvikling i vores del af landet. Derfor er jeg rigtigt glad for, at det er lykkes os at få skaldyrscenteret med på finansloven, siger Simon Kollerup, der er folketingsmedlem for Socialdemokraterne på Mors og i Thy.

- Skaldyrscenteret har stor betydning for Mors som samfund, ligesom centeret er grundlaget i Danmark for udvikling og innovation inden for skaldyrserhvervet. Jeg ser skaldyrsområdet, som et område, der kan bringe vores del af landet i front. Skaldyr kan blive vores svar på det kendte sydesalt fra Læsø og Samsøs eftertragtede kartofler, siger Simon Kollerup.

Dansk Skaldyrcenter fremmer bæredygtigt opdræt, fiskeri og industriel forarbejdning af skaldyr. Dette sker ved at udnytte kystvandets naturlige ressourcer af planter og dyr, således at udviklingen af skaldyrerhvervet er til gavn for erhvervslivet, befolkningen og miljøet.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord